5 ting du skal vide om EU-krav til produktpas

Annonce – sponsoreret indhold.

Hvis du leder efter overblik over EU krav digitalt produktpas, er det korte svar, at kravet kommer via forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter (ESPR), og at det rammer produktkategori for produktkategori frem for alle virksomheder samtidig. Batterier har allerede en fast dato, og tekstiler, stål, aluminium, møbler og elektronik følger efter. Her får du en tjekliste med de fem ting, du som virksomhedsejer eller indkøbsansvarlig bør have styr på, så du kan vurdere din risiko i tide.

EU krav digitalt produktpas: sådan hænger reglerne sammen

Et digitalt produktpas er en samling af standardiserede oplysninger om et produkts sammensætning, miljøpåvirkning og håndtering efter brug. Oplysningerne er knyttet til produktet via en dataholder, typisk en QR-kode. ESPR trådte i kraft i juli 2024 og er rammen for passet. Selve kravene fastsættes derefter i delegerede retsakter for hver enkelt produktgruppe. Derfor findes der ikke ét fælles regelsæt med én fælles deadline.

For en virksomhed betyder det, at du ikke kan nøjes med at læse forordningen. Du skal følge, hvornår din produktgruppe får sin retsakt, og hvad den kræver. Flere brancher skal allerede nu forholde sig til EU-krav til produktpas i deres produktudvikling, fordi materialevalg og leverandøraftaler i dag afgør, om du kan dokumentere produktet om to-tre år. Passet er bygget til tre målgrupper: myndigheder, der fører tilsyn, forbrugere og virksomhedskunder, der skal sammenligne og reparere, og genanvendere, der skal vide, hvad produktet består af.

Tjekliste: de fem ting du skal vide

1. Find ud af, om din produktkategori er blandt de første. Batterier er længst fremme. Batteriforordningen kræver et batteripas for batterier til elbiler, lette transportmidler (fx elcykler) og industribatterier over 2 kWh fra februar 2027. Europa-Kommissionens arbejdsplan under ESPR peger desuden på stål og jern, aluminium, tekstiler og fodtøj, møbler og madrasser, dæk, maling, smøremidler, kemikalier og energirelaterede produkter som elektronik. Er du producent, importør eller forhandler under eget navn, er du som udgangspunkt omfattet. Er du kun indkøber, vil dine leverandører få kravene, og dataene skal komme fra dem.
2. Kend tidsplanen, og hold øje med de delegerede retsakter. ESPR er i kraft, men de produktspecifikke krav kommer trinvis. Europa-Kommissionen skal ifølge forordningen oprette et register for produktpas i 2026. Fra juli 2026 gælder der også et forbud mod at destruere usolgt tøj og fodtøj for store virksomheder, ledsaget af oplysningspligt om de mængder, der kasseres. Der er altså allerede krav i kraft, selv om de fleste passkrav først får fuld virkning senere. Tjek Europa-Kommissionens sider og Erhvervsstyrelsens vejledning med jævne mellemrum. Datoer for enkelte produktgrupper kan rykke sig, indtil retsakten er vedtaget.
3. Afklar, hvilke data du skal kunne levere. Præcis indhold varierer fra produktgruppe til produktgruppe, men kernen går igen:
   • identifikation af produkt, producent og eventuelt produktionssted
   • materialesammensætning og komponenter, herunder genanvendt indhold
   • indhold af problematiske stoffer
   • miljøpåvirkning over livscyklussen, ofte baseret på en livscyklusvurdering (LCA)
   • holdbarhed, reparationsmuligheder og reservedele
   • vejledning til sortering, genbrug og bortskaffelse

   Størstedelen af disse oplysninger ligger hos dine underleverandører og ikke i dit eget system. Det er ofte den største flaskehals.

4. Forstå konsekvenserne ved manglende overholdelse. Et produkt, der ikke lever op til kravene, må ikke bringes i omsætning i EU. Det rammer både egen produktion og import fra tredjelande. Medlemsstaterne fastsætter selv sanktioner, og de nationale markedsovervågningsmyndigheder kan kræve produkter trukket tilbage. Dertil kommer den kommercielle risiko: Større kunder og offentlige indkøbere vil begynde at spørge efter dokumentation, før lovkravet formelt gælder for dit produkt. Mangler du svar, kan du blive fravalgt i en udbudsproces uden at have overtrådt noget. Få altid juridisk rådgivning om, hvordan reglerne rammer netop din virksomhed.
5. Regn med, at dataindsamling tager længere tid end forventet. Det er det mest undervurderede punkt. Du skal have leverandører til at udlevere materialedata, og du skal bygge en struktur, der kan holde til opdateringer, når en komponent skiftes. Virksomheder, der starter tidligt, kan teste processen på ét produkt, før kravet gælder bredt. De, der venter på den endelige retsakt, risikerer at skulle gøre alt på én gang med en deadline i hælene.

Sådan kommer du i gang uden at gøre det teknisk

Du behøver ikke at starte med at vælge it-system eller læse standarder. Start med forretningsspørgsmålene og tag dem i denne rækkefølge:

• Udpeg ét eller to produkter som pilot. Vælg dem, der sælges til de mest krævende kunder, eller dem, der er tættest på en omfattet kategori.
• Lav en stykliste med materialer. Skriv op, hvilke komponenter produktet består af, hvad de er lavet af, og hvem der leverer dem. Det er fundamentet for alt andet.
• Send en samlet dataforespørgsel til leverandørerne. Spørg efter materialesammensætning, oprindelse og eksisterende certificeringer i ét og samme format, så du ikke jagter oplysninger enkeltvis.
• Saml data ét sted. Spredte regneark, mails og PDF’er er den mest almindelige årsag til, at dokumentationen ikke kan genfindes. Der findes platforme som LifeTrace, der samler produktdata, komponenter, materialer og leverandører, beregner livscyklusindvirkning og omsætter det til delbare produktpas. Det kan spare manuelt arbejde, hvis du har mange produkter.
• Fasthold ansvar internt. Beslut, hvem der ejer data og opdateringer. Her hjælper det at have styr på virksomhedens øvrige processer, og digitalisering af arbejdsgangene i din virksomhed gør det lettere at indlejre dokumentation i den daglige drift.

Et konkret eksempel på, hvorfor detaljeringsgraden betyder noget: I en LCA af en flaske kan hovedparten af klimapåvirkningen ligge i selve flaskelegemet, mens låg og emballage fylder markant mindre. Når du kender fordelingen på komponentniveau, ved du, hvor ændringer i design eller leverandørvalg giver mest effekt, og hvilke data du skal prioritere først.

Typiske fejl, som du kan undgå

Den mest almindelige fejl er at vente på, at reglerne er endeligt på plads for ens egen produktgruppe. Dataindsamlingen starter dog hos leverandørerne, og den tager tid uanset, hvad retsakten ender med at sige. En anden fejl er at tro, at kravet kun berører den, der sætter produktet på markedet. Importører, distributører og indkøbere kan blive stillet over for dokumentationskrav og skal kunne stille de rigtige spørgsmål. Mange behandler heller ikke produktpas og LCA som to separate opgaver, selv om de bruger de samme grunddata, og at samle dem sparer dobbeltarbejde. Endelig undervurderer nogle behovet for opdateringer: Skifter du materiale eller underleverandør, skal passet følge med. Brug derfor både Europa-Kommissionens officielle materiale og individuel rådgivning, så du ved, hvad der gælder for netop dine produkter.