Linkex

Kassekredit

En kassekredit er en kreditramme, hvor du selv bestemmer, hvor meget du bruger, så længe du holder dig under det aftalte maksimum. Den passer til virksomheder med løbende indtægter, hvor pengene kommer og går i ujævne bølger, fx når store udgifter rammer før kundernes betaling. Den er en fornuftig buffer til kortvarige udsving, men en dyr løsning, hvis den bruges til at finansiere driften permanent.

Sådan fungerer en kassekredit

Ifølge Lex er en kassekredit en kredit, hvor der kan trækkes et variabelt beløb op til et aftalt maksimum. Lex nævner også, at den ofte er en væsentlig del af virksomheders kortfristede finansiering.

Forskellen fra de andre finansieringsformer er fleksibiliteten. Ved et almindeligt banklån får du typisk et fast beløb udbetalt til et bestemt formål. Ved en kassekredit har du en ramme, som du bruger og fylder op igen efter behov. Du betaler for det, du faktisk har brugt, men vilkårene for rente, gebyrer og rammens varighed står i din egen aftale. Dem må du læse, ikke gætte.

Når den er en buffer, og når den er blevet en vane

Spørgsmålet er ikke, om du bruger kreditten, men hvordan den bevæger sig over tid. En buffer går op og ned. En vane står stort set altid i minus.

Tegn Tyder på en buffer Tyder på en vane
Forløb Trækket stiger og falder igen, når kunder betaler Trækket ligger højt måned efter måned
Årsag Kendt, midlertidig forsinkelse mellem udgift og indtægt Driften løber ikke rundt, eller årsagen er uklar
Brug Løbende udgifter, der dækkes i en overskuelig periode Investeringer, der først tjener sig hjem over lang tid
Overblik Du ved på forhånd, hvornår trækket skal være indfriet Du ser først saldoen, når den er rød

Et tænkt eksempel, vi selv har opstillet: Et lille konsulenthus betaler sine udgifter hver måned, men får de fleste betalinger fra kunder først nogle uger senere. Rammen bruges i de uger og er indfriet, når pengene kommer ind. Det er en buffer. Hvis trækket i stedet vokser, fordi udgifterne konstant overstiger indtægterne, dækker kreditten over et underskud, og så er det driften eller prisen, der skal rettes, ikke rammen, der skal hæves.

Skal pengene bruges til udstyr eller en udvidelse, er en anden form ofte bedre. Se leasing, eller overvej om selvfinansiering er mulig.

Hvad banken ser på, og hvad du hæfter med

Før banken åbner en kredit, laver den en kreditvurdering. Ifølge Lex er det långiverens vurdering af en persons, en virksomheds eller et lands evne til at forrente og tilbagebetale et lån. Du bør derfor kunne forklare, hvorfor du har brug for rammen, og hvordan indtægterne dækker den. Hvad banken ellers vil se, er samlet i guiden om iværksætterlån.

Hvis banken kræver sikkerhed, kan det være en kaution. Lex forklarer, at kautionisten hæfter sammen med debitor for betalingen, og at kaution for långiveren fungerer som sikkerhed på linje med fx pantsætning af fast ejendom. Hvis du selv skal kautionere, hæfter du altså med mere end virksomhedens egne midler. Få det skrevet ned, før du skriver under.

Det afhænger af din bank og din situation

Denne side gennemgår princippet, ikke de konkrete vilkår. Hvad en kassekredit koster, hvor stor en ramme du kan få, og hvilken sikkerhed der kræves, afhænger af din bank, din virksomheds økonomi og din aftale. Det kan vi ikke svare på for dig.

Siden dækker heller ikke bogføring eller regnskabsregler. Er du i tvivl om, hvilket skridt der skal komme først, kan værktøjet til at vælge næste skridt hjælpe dig videre.

Spørgsmål, læsere ofte stiller

Er en kassekredit det samme som et lån?

Begge er kredit, men de virker forskelligt. Ved en kassekredit kan du trække et variabelt beløb op til et aftalt maksimum. Et lån er normalt et bestemt beløb, du får udbetalt på én gang.

Kan jeg bruge en kassekredit til at starte virksomheden?

Det er sjældent en god idé at bruge den som eneste finansiering af en opstart. Den er bedst til at udjævne udsving i likviditeten. Banken vurderer desuden din evne til at betale tilbage, og det kan være svært, når virksomheden endnu ikke har indtægter.

Hvornår bør jeg vælge en anden finansieringsform?

Når behovet ikke er midlertidigt, fx ved en større investering eller vedvarende underskud. Sammenlign formerne i oversigten over finansieringsformer.

Tilbage til finansieringsformerne